Thai Yoga-massage
Du skal ligge og slappe af
Du skal bare møde op og ingenting gøre. Du skal ligge og slappe af og jeg bevæger din krop ind i yoga-stillinger; på maven, på ryggen og sidende. Jeg vender dig også. Jeg kan mærke, hvor langt jeg kan trække f.eks. dit ben ind i en bestemt stilling. Den asiatiske Thai Yoga-massage er en nænsom behandling på en yoga-måtte på gulvet. Jeg bevæger dig blidt og trykker også på din hud i forhold til dine meridian-baner. Der kan gå lidt tid inden du falder lidt ned efter behandlingen. Det er meget luksus, ikke så dybdegående og der kan være musik til. Jeg stopper ikke og fokuserer ind på specifikke ubalancer men fortsætter behandlingsformens flow. Vi kan gå tilbage til eventuelle specifikke udfordringer i din krop ved en anden behandling senere. Da jeg var til eksamen i Thai Yoga-massage, blev jeg faktisk danmarksmester. Det var lidt overraskende. Jeg havde bla. fundet det bedste udstyr til at gøre det behageligt for min klient bla. en king size dyne og gode brikker til at støtte din krop. Du ligger på en madras, der måler 2,4 m gange 2,4 m, imens jeg arbejder med at skabe gavnlige yoga-stillinger med din krop. Faktisk kommer jeg selv ind i yoga-stillinger, så hele behandlingen er i god balance for os begge to. Før min eksamen, havde jeg øvet mig rigtigt rigtigt meget og det var så sjovt. Det er anderledes og du møder så mange mennesker, der også tager eksamenen, hvor vi kan øve os på hinanden. Vi kan have røgelse, duft og musik. Ja, det er behageligt, faktisk lidt festeligt.
Hvis dette har fanget din interesse, er du meget velkommen til at ringe til mig for at få en snak, om du måske gerne vil prøve at møde op til en behandling hos mig enten på Nørreport om lørdagen eller i min hjemmeklinik i Albertslund. Kontakt mig på telefon: 50450586 eller peterah2025@outlook.dk. Du kan finde meget mere om mig på websitet www.kroppenssandhed.dk
